Ansøg om et advisory board

WeBoard hjælper virksomheder med strategisk sparring gennem frivillige advisory boards bestående af erfarne profiler fra erhvervslivet.

Et advisory board er et fortroligt rådgivningsforum, ikke en bestyrelse, hvor du som virksomhedsejer eller leder kan få kvalificeret sparring på dine vigtigste udfordringer og muligheder.

Vores medlemmer deltager frivilligt og ulønnet med ønsket om at hjælpe virksomheder videre i deres udvikling.

Ansøg om screening til et advisory board her:
https://4037.foreninglet.dk/memberportal/subscribe/index/150527

Er du i tvivl, om hvorvidt din virksomhed er klar til et advisory board?

Et advisory board skaber mest værdi, når virksomheden er klar til at bruge sparringen aktivt. Derfor har vi lavet en enkel scoringsmodel, som kan give en indikation af, om et advisory board er det rigtige næste skridt for jer.

Vurder jeres virksomhed ud fra de 5 områder nedenfor og giv jer selv en score fra 1 til 5 på hvert punkt.

1. Strategisk behov

Har virksomheden konkrete strategiske udfordringer eller beslutninger, hvor det vil skabe værdi at få ekstern sparring?

1 = Ikke rigtigt
3 = I nogen grad
5 = Ja, helt klart

2. Commitment

Er I klar til at investere den tid og energi, det kræver at få værdi af et advisory board – herunder faste møder og et administrationsgebyr ved opstart?

1 = Nej
3 = Måske
5 = Ja

3. Stadie og modenhed

Er virksomheden nået dertil, hvor der er drift, fremdrift og et reelt fundament at arbejde strategisk videre på?

1 = Vi er stadig i idéfasen
3 = Vi er i gang, men tidligt i processen
5 = Ja, vi har drift og et godt udgangspunkt

4. Ledelsesmæssig modenhed

Er I åbne for sparring, udfordringer og nye perspektiver – og klar til at omsætte input til handling?

1 = Ikke endnu
3 = Delvist
5 = Ja, helt klart

5. Klar problemstilling

Kan I tydeligt sætte ord på, hvad I ønsker at bruge et advisory board til de næste 12 måneder?

1 = Nej
3 = Delvist
5 = Ja

Sådan vurderer du resultatet

18–25 point
I er sandsynligvis klar til et advisory board og vil kunne få stor værdi af et struktureret rådgivningsforløb.
14–17 point
I kan være på vej, men har måske brug for lidt mere afklaring, før et advisory board bliver det rigtige match.
Under 14 point
Et advisory board er muligvis ikke det rette næste skridt endnu. Det kan være, at andre former for sparring vil give mere værdi først.

 

Inden du ansøger

Overvej gerne:

  • Hvilke udfordringer ønsker du hjælp til?

  • Har du tid til at arbejde med strategiske indsatser samtidig med driften?

  • Er du klar til forandring og næste skridt for virksomheden?

Sådan foregår processen

  1. Du udfylder ansøgningen og beskriver kort din virksomhed

  2. Du inviteres til et online screeningsmøde

  3. Hvis der er match, sammensætter vi et advisory board (ca. 1–2 uger)

  4. Opstart aftales direkte med board-medlemmerne

Hvad koster det?

Board-medlemmerne arbejder frivilligt og modtager ikke honorar.
Virksomheden betaler alene et administrationsgebyr til WeBoard ved etablering.